25 oktober 2007

Jeg har så ondt af mig selv.....

I morgen drager jeg til Slagelse, da jeg skal udstille mine kniplinger på Slagelsemessen. Men tirsdag aften begyndte jeg at have ondt i halsen. Onsdag startede jeg med migræneagtig hovedpine, ondt i halsen og feber.

Hele dagen lå jeg brak og kunne ingenting, og jeg som skulle ordne mine kniplinger og finde ud af hvem der har lavet mønstrene.....

Men i dag torsdag havde jeg det bedre. Stadig hovedpine og lidt ondt i halsen, men en god gang "selv-massage" i nakke, hals og hoved samt et par panodil, så har jeg klaret dagen i fin stil til nu....

Nu er min næse begyndt at stoppe til, jeg har fået sår i den, og mit hoved er tungt, tror jeg har feber igen. Jeg har så valgt at drikke resten af den flaske rødvin jeg startede på i weekenden i håb om at en lille skid sidst på dagen måske kan gøre underværker!

Men jeg HAR fået ordnet kniplingerne, skal "bare" lige have skåret sedlerne til og have købt nogle nye bukser og en bh. Hader at købe tøj, så det bliver altid udsat til allersidste øjeblik og penge brugt på tøj er penge der ikke er brugt på håndarbejde og det er ikke godt i min verden. hihi. Bilen skal vaskes og jeg skal have pakket ned og afsted mod Slagelse. Jeg aner ikke hvad tid jeg skal være der, så jeg går nu om lidt i gang med at lede efter den berømte nål i høstakken alias brevet jeg fik for MÅNEDER siden, der fortæller hvornår og hvor jeg skal indfinde mig.

Puha hvor jeg glæder mig til at få weekenden overstået, men jeg glæder mig også til at være til stede og vise de få kniplemønstre jeg selv har lavet, samt dem jeg har kniplet, som andre har lavet. Det bliver sjovt at snakke med folk og jeg skal overnatte hos en kær veninde som også er der sammen med mig og hjælper til og holder mig med selskab.

Det bliver en hård, men god weekend. Bare den der forkølelse er overstået i morgen - hvorfor skal det altid komme mest ubelejligt, ja jeg spørger bare....

22 oktober 2007

Nu med billeder


Jeg lovede i sidste indlæg at vise billeder af mit rov fra strikkefestivalen, men blogger ville gå med til at jeg up-loadede dengang, så nu håber jeg det lykkes.

Da Birthe P. fra Garngalleriet fristede med procenter, så måtte jeg bare eje 300 gram af hver af hendes nye fibre: japansk kirsebær, vintertusmørke, ocean og solsikke. Derudover faldt der en del silkefibre ned i min hånd - alle fra Bente B. - Rokkeriget. Det var lige mine farver og jeg kunne ikke stå for fristelsen. Men det er også OK - havde på forhånd bestemt at HVIS jeg skulle købe, skulle det være fibre og IKKE garn. Og det løfte holdt jeg - ret flot ikke?

I dag er det mandag og jeg har min sidste feriedag. Jeg havde ellers regnet med at jeg skulle have ferie de sidste to uger af oktober så jeg kunne forberede min udstilling på Slagelsemessen den kommende weekend, men da jeg jo underviser i knipling kan jeg ikke både arbejde og holde ferie, så jeg måtte i stedet tage uge 42 plus fredag og mandag på hver side. Jeg har slet ikke fået nået hvad jeg håbede på, men jeg arbejde godt under pres, så mon ikke jeg når det. Det satser jeg på.

18 oktober 2007

Jeg blev ENDELIG tagged!!

Det skal ingen hemmelighed være, at jeg ikke skriver så tit og nok heller ikke særlig godt, men hvor har jeg dog tit tænkt - når jeg har læst at folk ikke kunne finde nogen at tagge:

så tag dog mig!!!!!

og endelig har Nettie så gjort det. Jeg ved godt jeg bare kunne have taget en af de opfordringer der lå på diverse blogge, men for mig tæller det ikke rigtigt. Jeg tror det har noget med sandhed nummer 2 at gøre, men pyt med det, her er mine sandheder:

Regler:
1. Link til den, som har tagget dig.
2. Fortæl 7 sandheder om dig, lidt forskelligt og lidt rart!
3. Tag 7 personer i slutningen af blogindlægget.
4. Læg en kommentar i deres blog, for at sige, at de er blevet udfordret.

7 sandheder om mig:
1. Jeg er totalt vild med næsten alle former for håndarbejde og kunne jeg leve af det, ville jeg gøre det.
2. Lider tit af mindreværdskomplekser og har altid været den flinke pige, som ikke kunne sige nej og som altid gjorde hvad der blev forventet af mig - til en depression og fyring satte en stopper for den udvikling for et par år siden - nu er DET slut. Jeg har lært at sige fra. Får ind i mellem tilbagefald, men så hopper jeg bare op på "hesten" igen
3. Har en meget sød tand og trøstespiser tit - hvilket kan ses på vægten
4. Elsker at bo på landet med udsigt over marker og med langt til nærmeste nabo
5. Har en meget logisk tankegang - som tit spænder ben, når jeg skal forstå strikkeopskrifter. Hvis det ikke står helt klart - så tilter det totalt for mig. Måske derfor har jeg så nemt ved at læse arbejdstegninger i knipling - det kan sgu ikke misforståes.
6. Hader madlavning, havearbejde og rengøring - det stjæler værdifuld håndarbejdstid.
7. Har 2 håndarbejdsværelser som er fyldte - og manden spøger med at vi skal bygge til hvis udviklingen fortsætter.

Nu er det så at jeg skal tagge 7 personer, men vi er nu nået så langt at jeg ikke kan komme i tanke om nogen, som ikke har været tagget eller også har de udtalt at de ikke vil deltage, så jeg vil lade være med det.

Derimod vil jeg vise mit "rov" fra strikkefestivalen. Jeg købte et bundt jeansblå Kauni garn til min moster, som manglede lidt for at færdiggøre et sjal - så det tæller ikke med.

Derudover købte jeg kun spindefibre. Da blogger ikke vil up-loade billeder lige nu, så må de komme en anden god gang.

Lidt FO's

For meget meget lang tid siden blev jeg færdige med disse sokker. Det var på et tidspunkt, hvor der ikke rigtigt var gang i andet og et par sokker til kurven kan man jo altid bruge - så har folk lidt at vælge imellem når de komme og spørger om sokker.


Jeg har ellers i meget lang tid også strikket på Karen Noe's Super Karla sjal og det blev færdigt en gang i september, men jeg fik det ikke lige blokket. En dag tænkte jeg: nu skal det være og jeg smed det i vaskemaskinen på uldprogram - 0 grader - det gik fint. Desværre gik der et stykke tid før jeg fik det ud af maskinen, så det stank ganske forfærdeligt - så jeg tænkte et lille skvat skyllemiddel og som tænkt så gjort - det gik fint - men men men - jeg havde glemt at sørge for at maskinen ikke centrifugerede til sidst - og inden jeg opdagede det, ja så var det for sent. Så sjalet blev lettere filtet og slet ikke den store vams som jeg havde drømt om. Mønstrene kan knaps ses, men en person, der ikke er så tyk som mig kan sagtens bruge det, så jeg tror det bliver en gave en gang. Ærgeligt - men jeg må jo bare strikke et nyt.



Til sidst vil jeg bare vise et par sokker som blev færdige under strikkefestivalen. Hvor jeg forøvrigt brugte min nye mobil som kamera og da den var spritny og først blev brugt der og jeg IKKE havde læst brugsanvisningen, så var der noget i opsætningen af kameraet der ikke gik godt. Jeg havde ikke defineret hvor mobilen skulle gemme billederne. Så der blev slet ingen gemt overhovedet - piv piv - jeg havde nemlig især taget et billede af gulvet, som jeg måske ville bruge til et patchworkprojekt - men der er nok andre der har et billede, så det kunne være værre.

03 oktober 2007

Ravelry

Så langt er jeg kommer:

Found you!
You signed up on August 7, 2007
You are #23686 on the list.
1570 people are ahead of you in line.
15181 people are behind you in line.
56% of the list has been invited so far

Jeg er godt nok spændt på hvad det er for noget, men det lyder spændende