31 juli 2005

Hvad skulle man gøre uden en god nabo

Jeg har lige været på besøg hos min nabo, Sus og fået hende til at tage billeder af mit færdige strik. Jeg har lige begået en halsklud - den er lavet af noget tyk mohair samt en tråd plingeling/star-garn og er bare så tykt og blødt. Det bliver dejligt til vinter.

Jeg mangler kun afslutningen på Kiri men har ikke fået det gjort færdig.

Ellers har jeg brugt lidt tid på at splitte mine strikopskrifter op - jeg har lavet en mappe med sjaler og en mappe med sokkeopskrifter. Hold da op, jeg behøver ikke mangle strik-opgaver foreløbig, der er bare så meget jeg gerne vil lave.

Men kommer tid kommer råd - jeg når det jo nok på et tidspunkt og hvis ikke, ja så har jeg haft glæden ved fremtidige drømme om strik jeg gerne vil lave. Ikke så dårligt endda, synes jeg.

27 juli 2005

Intet digitalkamera

Jeg er blevet færdig med en top og endnu et par juli sokker, denne gang Feather and Fan-sokkerne. Men men men, mit digitalkamera er gået i stykker, så jeg kan ikke forevige resultaterne. Jeg håber at den totalforsikring jeg tegnede i sin tid, stadig dækker, ellers er der nok kun den dyre løsning - at købe mig et nyt. Det er da i hvert fald ikke til at undvære.

Jeg er nu næsten færdig med Kiri. Mangler kun chart 3 og blokning. Jeg er lidt spændt på hvor stort det bliver, men mon ikke jeg finder en ejermand, hvis jeg selv synes det er for småt til mig.

I går startede jeg så på et par almindelige sokker og et sjal strikket i en tyk mohair og noget star/flair/plingelinggarn. Det bliver rigtig lækkert, men jeg er i tvivl om det kan blive stort nok med det garn jeg har, men så er undsyldningen der jo for at køre ud og snuse rund i DAD igen. Det er altså en lækker butik.

Jeg regner med snart at starte på Lovely Lace Shawl, men skal lige bestemme mig for hvilken slags garn jeg skal strikke det i. Måske skal der også startes op på nogle af de sjaler som jeg var med til at bestille sammen med Trine Poulsen. Nu får vi se.

15 juli 2005

Bluse og sokker færdige

Så blev jeg færdig med min bluse i Flamé-garn med ærmer i hulmønster. Desværre var den meget for lang i ærmerne - men min søster havde lige armene der passede til, så hun strøg hjem med blusen under armen.

Derudover har jeg fået julisokkerne færdige. Jeg valgte Lacy Mock Cable sokkerne til en begyndelse og vil nu gå i gang med Feather and Fan sokkerne.

06 juli 2005

Strik-in hos Inger i Kolding

Eftermiddagen i dag blev brugt rigtig godt. Jeg var sammen med 7 andre gæve strikke-tøser og vi råhyggede hele eftermiddagen. I formiddags opdagede jeg at jeg havde vundet 170 kr. i lotto. De blev straks i eftermiddag omsat til strømpegarn hos Dorthe fra Esbjerg.

Vi havde nogle rigtig hyggelige timer og Inger havde bare kræset op for os til den helt store guldmedalje. Manden var sendt i byen og stuen fyldt med garn, strikkepinde og snak.