Lidt mere hjemmegjort garn i kurven

For en lille uges tid siden blev jeg færdig med at spinde 150 g blå/hvis merino som jeg havde købt i Mjang hos Elin.

I dag blev så dagen hvor jeg tog mig sammen og fik det Navaho-tvundet og smidt over i min kurv med hjemmegjort garn.

Jeg synes det er flot - men jeg er jo også vild med blå, så jeg tror dette bliver det første hjemmegjorte garn som jeg selv får lavet noget ud af - måske et sjal, hvis der er nok til det - jeg kan jo evt. lave en stola med et eller andet hulmønster hmmm - det vil jeg lige spekulere på.

Ellers får jeg meget tid til at gå med at strikke på mit sjal i dominotern fra Karen Noe, det er altså vanedannende at strikke Domino, og jeg kan næsten ikke vente til jeg kan gå i gang med næste projekt.

I aften starter jeg så med at undervise i knipling i Vissenbjerg, næste uge starter Glamsbjerg og så er vi ellers i gang med vinterens gøremål, det plejer opstart af knipling at være tegn på, men det er bare så varmt og solen skinner så dejligt, så det er svært at forstå vi snart skriver 1. okt. Forhåbentlig fortsætter det gode vejr, så vi også i år kan holde strikkefestival i dejligt solskinsvejr, hvor vi kan opholde os udendørs hvis det er det vi har lyst til. Nu er der kun 8 dage til vi skal afsted - og nøj hvor jeg glæder mig.

Bøger og chokosquashkage

Det er ikke meget jeg får strikket om dagen. Mest om aftenen når jeg se fjernsyn, i stedet for læser jeg som en gal i øjeblikket. Her til venstre har Martin taget et billede af mig i aftes uden jeg vidste det. Normalt hører jeg lydbøger mens jeg enten strikker, spinder eller knipler, men denne bog kunne jeg ikke finde som lydbog endnu. Heller ikke som dansk bog - måske ledte jeg ikke nok, men jeg fandt den så som engelsk lydbog - troede jeg i hvert fald, og da jeg oprindeligt er uddannet korrespondent i engelsk og fransk, tænkte jeg - det er ok med en engelsk lydbog - det har jeg gjort før med godt resultat og forstår jo fint hvad folk siger i film på tv, så jeg bestilte den.

Så kom bogen endelig - stor var min overraskelse da det viste sig at være en rigtig bog af papir - Den hedder Street Dreams og er skrevet af Faye Kellerman. Hun har lavet en krimiserie om politidetektiven Peter Decker og jeg har efterhånden hørt dem alle som lydbog. Denne Street Deams handler om hans datter som også er gået ind i politiet og den måtte jeg bare læse. Jeg kan mærke på handlingen at jeg mangler en lige før denne, men den må jeg så jagte senere. Desværre er jeg den type som ikke kan klare et ord jeg ikke forstår, så hver gang jeg støder på et ord jeg ikke kender og hvor jeg ikke udmiddelbart kan gætte mig til betydningen, ja så konsulterer jeg Gyldendals den røde - er også typen som altid skulle slå ord op i leksikon og som rettede mine forældre og søskende når de ikke talte sprogligt korrekt - jeg må virkelig ha' været irriterende!!!

Nu til noget helt andet - i fredags fik jeg serveret en chokosquashkage som bare var så lækker og smagte så syndigt, at jeg bad om opskriften. I går bagte jeg så to - både en med sukker og en sukkerfri til Jørgen. Det gjorde stor lykke, da det ikke er så tit han får kage, medmindre han stjæler noget MED sukker i.Jeg var også lige et smut henne hos Sus og Per med en smagsprøve og hvis nogen skulle være interesseret er opskriften her:

Chokosquashkage

300 g mel

400 g sukker

2 spsk kakao med stor top

1 tsk natron

1 tsk bagepulver

1 tsk salt

2 tsk vanillesukker

200 g mørk chokolade, groft hakket

2 dl olie

3 æg

400 g squash, groft revet

Bland de tørre ting i en skål.Riv squash og kom dem i skålen sammen med de våde ting.Rør godt sammen med en ske.Anvend en bradepande på 25 X 35 cm (smurt eller foret med bagepapir)Bages ved 180° C i 60-70 min midt i ovnen. (ER færdig efter 70 min selvom den klistrer lidt)jeg havde brugt en lidt større form til den med sukker og så blev den lidt mørk, men smagte ok alligevel, men hold øje med den det sidste stykke tid.Rigtig god fornøjelse - den smager bare mums!!

Sikken en dag..... puha........hmrph.....

Dagen startede fint. Sus og jeg drog til Fredericia, hvor vi skulle deltage i en domino-workshop hos Lund + Lund med Vivian Høxbro. Det er en KANON god og hyggelig formiddag og eftermiddag. Tænk jer, vi har 9 webstrikkere ud af et par og tyve damer - det er da helt vildt, synes jeg i hvert fald. Hvis jeg husker rigtigt var vi: Christa, Bente V, Anne, Laila, Anette, Sus, Dorte, Pia og jeg.

Vi fik også reklameret så meget at Vivian måske selv vil være med. Christa havde sedler hun rask væk delte ud af, hvor der stod lidt om Webstrik, og det var sådan at folk næsten undskyldte hvis de ikke var medlem af enten Webstrik eller Gavstrik. Vi var da nogle stykker Gavstrikkere også.

Da jeg så kom hjem - havde planlagt hyggelig middag med en af mandens livretter, da vi har 18 års bryllupsdag i dag. MEN MEN MEN - der gik ikke længe før jeg så dette syn og Jørgen i fuld firspring frem og tilbage mellem bil og værksted. Jeg styrtede ud og blev straks sat i gang med at hente flere kasser til opbevaring af hydraulikolie. Jørgen havde kørt brænde det meste af dagen og et net, som han bruger til at spænde over for at træ ikke skal falde af under kørslen, havde sat sig fast i kardan-akslen (hedder den det?). I stedet for at blive omme bagved og klippe nettet fri, kørte manden lige om foran, for der var bedre at lægge mente han - DET SKULLE HAN ALDRIG HAVE GJORT!!!!!

Det kommer nok til at koste ca. 20.000,00 kr.Resultatet ses her til venstre. Kraftudtaget er simpelthen revet ud af gearkassen. Der kom olie og der kom meget olie og det kom meget hurtigt ud - jeg smed tomme kasser ned til ham og han skiftede dem ud efterhånden som de blev fyldte og til sidst var der løbet mellem 150 og 200 liter olie ud af lastbilen, så kunne han endelig få tid til at hente noget grus og smide på det der var endt på vejen. Så Jørgen og jeg skovlede og fejede og skovlede grus og fik inddæmmet og opsuget olien. Da olien var opsuget af gruset, kørte han det om i en tom container bagved og nu er det ikke så synligt på vejen mere. Jeg gik i gang med at vaske kasser rene for olie, så de kan bruges igen en anden gang - godt med et badekar og sulfo og så blev der ellers lavet mad alligevel.

Jørgen havde drømt om at vi skulle ud og spise, men det orkede vi rent ud sagt ikke, da vi var færdige med at rydde op, så jeg lavede mad og vi spiste og blev samtidig enige om at tage MINDST 18 år mere.

Sådan en dag savner jeg Zenia meget - hun hyggede altid om os når vi har bryllupsdag - men hun er jo i Kina og endelig har hun fået oploaded nogle billeder, så vi kan se hende i hendes undervisningsuniform. Hun har også en hjemmeside: http://www.zenias.dk/, hvis nogen har lyst til at læse om hvordan det går.

Marianne Isager på Badstuen

Netop hjemkommet fra et dejligt foredrag med Marianne Isager på badstuen i Odense havde jeg lige lyst til at vise det eneste billede jeg fik taget. Her ses hun efter selve foredraget, da folk begyndte at "overfalde" hende med spørgsmål og køb af bøger o.l.Hun fortalte om sin baggrund, hvordan det hændte da hun overtog Åse Lund Jensens firma, om hendes inspirationskilder, hendes rejser til Chile, Peru, Bolivia, Afrika, Nepal og at hun bl.a. er ved at lave en ny bog som skal hedde Japan, da hendes mand arbejder i Japan og hun tilbringer megen tid derovre. Bl.a. tager hun nu sidst i september til Japan og skal være der hele vinteren hvor hun så skal "strikke en bog" som hun selv kaldte det.

Hun er absolut værd at høre på og den måde hun bliver inspireret til mønstre er bare så spændende at høre om.

Ellers er dagen i dag gået med at søge et job som bogholder/blæksprutte - det må da lige være mig - så nu må vi håbe jeg hører fra dem snart. Det er et job tæt på og i et lille firma og det er bare lige mig!! - så nu skal de så bare lige mene det samme hihi!!!!

Årets Knipledag på Hørvævsmuseet

I lørdags var jeg traditionen tro på "arbejde" i kniplingens tjeneste. Jeg plejer at være at finde på Hørvævsmuseet den sidste lørdag i august, hvor det er Årets Knipledag i Danmark. Masser af steder i landet sidder der folk og knipler og nogle laver udstilling - alt sammen for at fortælle om vores hobby og i håbet om måske at få flere medlemmer til Knipling i Danmark.

Jeg plejer at være sammen med Sus, men i år havde vi udvidet skaren med Bente. Her ses vi alle tre. Både Sus og jeg havde glemt vores kamera, men jeg har jo sådan en dejlig dreng: straks jeg sms'ede om han ville komme på sin knallert med mit kamera, ja jeg tror ikke der gik mere end 10 min., så var han der, og startede med at fotografere os alle tre.

Dette lille kniplebræt ville jeg gerne have fingre i, i det hele taget ville jeg blive så lykkelig for at eje et rigtigt tønderskrin, men de er svære at få fat på. Jeg må nok nøjes med at drømme.

Ellers får jeg meget tid til at gå med at kniple. Mærkeligt som jeg brænder for det med mellemrum. Der kan gå måneder og næsten år i mellem og pludselig!! så tager fanden ved mig og så skal der kniples.

Sådan har jeg det egentlig med alt - det kommer i "tur-tal" som man siger og skifter hele tiden.Jeg nyder især at have fået plads på mit værelse igen. Jeg kan se skrivebordet!! og føler at jeg igen kan ånde herude uden at få klaustrofobi.

Det er nok prisen for at interessere mit for så mange slags håndarbejde - jeg har jo en del til hver slags håndarbejde, så mit værelse er PROPPET overalt, for selvom jeg af og til "holder pause" fra een slags håndarbejde, så ved jeg jo også godt, at lysten kommer igen senere, og så skulle da pokker stå i at skaffe mig af med tingene, for tænk nu hvis.... lysten kommer igen og det gør den næsten altid.

Jeg tror det eneste jeg har skaffet mig helt af med er alle mine kopier fra mit papirklip-flip. Det kan jeg altså ikke forestille mig at jeg bliver bidt af igen i samme grad, så jeg har kun beholdt grejet - alle kopier er foræret væk til SFO'en.

Lace-flyer og Tønderknipling

Jeg har i sidste uge endelig fået monteret min lace-flyer på min rok og er startet på at spinde noget af det blå-hvide merino jeg købte i Mjang gårdbutik da jeg besøgte Kirsten. Det ser vildt sjovt ud når det er spundet. Prøv selv at se:

Jeg havde ellers problemer med at få rokken til at køre ordentlig lige pludselig - jeg kunne ikke forstå det, for jeg havde bare holdt en lille pause - jeg prøvede simpelthen ALT - selv Jørgen, Martin og Sus forsøgte og lige meget hjalp det. Indtil jeg kom i tanke om at jeg havde skruet flere skruer i på den ene side af vingen og havde glemt at gøre det samme på den anden side, med det resultat at der selvfølgelig var ubalance og det var DET der var problemet - nu kører den igen som en drøm og jeg flyver på en hvid sky - jeg elsker bare den lace-flyer og har ikke fortrudt et sekund at jeg købte den.

Ellers bruger jeg meget tid på at kniple i øjeblikket. For en del år siden begyndte jeg på et lommetørklæde i Tønderknipling, men det var blevet sat væk og næsten glemt. Men jeg er i gang tit og ofte når jeg hører lydbog ( i øjeblikket krimi med Kay Scarpetta) så nu er jeg faktisk nået over halvdelen. Det er bare så flot og hedder Koldinghus.

Så er Martins overfaldsmænd dømt!

Hurra, så er sagen med Martins overfald afsluttet - de to slap med betingede domme pga at de er under uddannelse og den værste skal sidde ubetinget i fængsel i 8 mdr.

Se artiklen her:

Det bliver dejligt at få sat punktum i sagen, og jeg takker alle der har fulgt sagen og vist interesse, det varmede.