26 november 2005

På jagt efter en nisse


Jeg har i dag været på tur med Sus. Jeg ville prøve at finde en nisse til min hemmelige ven. Så vi havde planlagt et besøg i Assens inden vi tog videre til en gårdbutik, hvor vi håbede at kunne finde en nisse som ikke var lavet af akryl-garn.

Vi var først inde i en butik i Assens. Den hedder Storms Galleri og ligger Willesmoesgade 1A i Assens. Mellem torvet og havnen. Det var en rigtig dejlig butik. Hun havde meget spændende garn, vi var velkomne til at sidde i en lænestol og kikke blade og man kan også købe lidt sy-tilbehør, hvis man lige mangler lidt stof og lignende.

Indehaveren var utrolig flink og hjælpsom og der røg lige lidt mohair bouclé-garn i posen til et sjal eller to. Se billedet nedenfor.

Derefter tog vi til en gårdbutik hvor jeg forelskede mig i to bluser. Jeg strøg hjem med begge opskrifter samt garn til den ene. Den kan ses på deres hjemmeside. Trøjen hedder Den Skæve: http://www.gaardbutikken.dk/. Den skal bare lige laves lidt bredere og 6 cm længere så den kan passe mit korpus. Så vidt så godt, men det var jo nisser vi var på jagt efter, hun havde nogle utroligt søde nålefiltede nisser, men det var godt nok lidt pebrede i pris, så vi kørte igen. Martin var med og han sagde at vi var i gårdbutikken i 3 kvarter. Det skal jo nok passe når han siger det, men det føltes ikke sådan.

På vej hjem tog vi så lige og kikkede ind i en julestue og købte en akrylnisse som ryger afsted sammen med lidt garn.

Ingen kommentarer: