Dagen i dag startede med fødselsdagmorgenbord hos Jørgens søster Birthe, som har fødselsdag i morgen. Efter fødselsdagen rundede vi lige Rema og købte 3 buketter blomster som tilsammen kunne blive til 2 flotte buketter til kirkegårde. En til far og skråt overfor far ligger svigerfar. De fik en flot buket begge to.
I dag er det et år siden min far døde 61 år gammel ganske pludseligt og uden varsel. Meget er sket i det år, både skidt og godt, men i dag går tankerne tilbage på far og de oplevelser vi havde sammen. Jeg har snakket med mor i telefonen - vi kan ikke rigtig forstå at tiden går så hurtigt. Den 15. april var det 1½ år siden min nevø døde, så vi har nogle trælse mærkedage i familien som ikke altid er fødselsdage, som Jørgens brors bryllupsdag i august, som også blev min svigerfars dødsdag. Min farmor døde på min mormors fødselsdag og min farfar på min morbrors fødselsdag.
Men sådan er der jo så meget.... ...... og livet går videre........ trods alt.....
30 april 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar