Jeg fik før jul kontakt med en mand som plejer at sidde på Hjerl Hede og dreje i ben. En medkursist havde været der og købt strømpepinde i ben og jeg må sige jeg var solgt med det samme. Han laver også endedutter af horn, alm. strikkepinde, orkisnåle - ja sikkert også andre ting som jeg ikke ved noget om - jeg har jo endnu ikke været der.
Jeg bestilte straks lidt af hvert, men da jeg ville give min veninde og nabo Sus nogle i fødselsdagsgave, måtte jeg jo pænt vente til hun havde haft fødselsdag - det var så her d. 23. februar - og i aften har jeg så taget mine strømpepinde af ben nr. 2½ i brug og jeg må sige det er bare de bedste pinde jeg nogensinde har strikket med. De er så dejligt glatte og fornemmelsen i hænderne er ubeskrivelig.
Kan I forestille jer at have dem liggende fra jul og til sidst i februar før man kan tage dem i brug??? Det nærmer sig vist tortur.
Jeg vidste jo godt at, hvis Sus så jeg strikkede med dem, så ville hun straks vide hvor jeg dog havde dem fra og det kunne jeg jo ikke så godt fortælle hende, vel??
Så ventetiden har været lang - men IHHHHH hvor de er dejlige..
Jeg havde bare sådan en lyst til at dele min glæde - så det er hermed gjort.