Jeg har fået tvundet det sidste silke/merino jeg har spundet og det er bare så lækkert. Jeg strikker nærmest ikke i øjeblikket, jeg knipler eller laver ingenting - er totalt flad om aftenen efter dagen strabadser. Jeg kan godt sige jer det har været hårdt at sætte sig ind i 2 firmaers regnskaber, tvivl om jeg nu er dygtig nok!!! - men mærkeligt nok har jeg slet ikke ladet mig stresse, jeg tager det stille og roligt og i går fik jeg den ene kassekredit afstemt, og i dag den alm. bankkonto i det ene firme. Jeg har så gjort klar til at afstemme det største firmas kassekredit og i morgen har jeg nok 10-15 bilag der skal bogføres og så stemmer den også. Så hen ad vejen finder jeg ud af hvad mit job egentlig består af og jeg har da også været nødt til at ringe til hende der normalt har jobbet for at spørge om nogle ting, men hun er så sød, så det har ikke været noget problem.
Nu kan jeg mærke at min stemning er ved at lette og jeg tror nu mere og mere på at det kan jeg godt finde ud af. Jane som jeg arbejder sammen med kan godt hjælpe, hvis der er noget bogføringsmæssigt som jeg er i tvivl om. Jeg har ikke lagt skjul på at jeg var i tvivl om mine regnskabskundskaber var gode nok, men de valgte alligevel at tage mig til vikar, så er det sgu deres problem!!!!
Mht håndarbejde kan jeg mærke at jeg er ved at være mør til at give mig i kast med patchwork. Det er ikke sikkert jeg bliver bidt af det, men det skal altså prøves - jeg har en der gerne vil vise mig hvordan, og min kollega som sidder med moderselskabets bogholderi, påvirker mig dagligt med fristelser, da hun om nogen laver meget patchwork. Det er faktisk det eneste håndarbejde hun laver, så jeg får indoktrinering nok...
Så mangler jeg kun at lære at væve, så har jeg nået de mål jeg har gået med i mange år - jeg har i lang lang tid sagt at jeg ville lære at lave patchwork og at væve og nu er det lige før. Sidste weekend flyttede Zenia hjemmefra og jeg får nu hele førstesalen - ca. 75-80 kvadratmeter. Men det kommer til at tage lidt tid endnu - hun har endnu ikke fået sorteret alle sine ting og jeg skal også lige finde ud af hvordan vi gør, for den ene halvdel af førstesalen beboes af Martin og han skal have mit værelse nedenunder, hvor der ikke er nogen skråvægge og hvor der er egen indgang. Han glæder sig næsten lige så meget som jeg gør... Men det bliver hårdt inden vi når dertil. Her sidder Jørgen og irriteres over at vi glemte værktøjet, så spisebordet måtte vente til senere med at blive samlet. De blå gardiner er Zenia vist ikke så vild med, men de kan da trækkes for og det må være hovedsagen. Nu vil jeg sætte mig ind i stuen og se lidt tv og strikke en sok færdig.
2 kommentarer:
Hej Connie.
Det lyder som om du har fået en rigtig god plads. Det er rart når eens evner bliver værdsat. Pøj pøj med patchworken.
KH Anette
Hej Connie!
Hyggeligt at du igen er aktiv på bloggen :-)
Det glæder mig at høre, at du trives i dit job, og hvor må det være fedt at skulle til at indrette sit "legerum" :-)) God fornøjelse med det!
Knus fra Christa
Send en kommentar