Nu skal jeg snart på kursus i Patchwork

Ja jeg har en periode, hvor jeg ikke er så god til at skrive på min blog. Jeg har manglet overskud, men kan mærke der kommer mere og mere overskud for hver dag der går. Jeg tror grunden er, at jeg endelig efter 2½ er sluppet af med de piller jeg fik for depression. Jeg kan mærke jeg ikke sover nær så meget, jeg er gladere, jeg har mere overskud og jeg har det bare godt.

Jeg kunne mærke lidt i aftes, at jeg skal passe rigtig godt på mig selv. Der havde været lidt problemstillinger som vi skulle have snakket igennem, manden, sønnen og jeg. Det tærede godt nok meget på mig og jeg havde meget svært ved at falde i søvn. Tankerne kørte rundt i hovedet og jeg var skide angst for at jeg ikke kunne undvære pillerne alligevel. Da ville jeg før i tiden bare være faldet i søvn og sovet dybt til næste morgen.

Men i dag har jeg haft det fint, og jeg kan mærke at mine "værktøjer" til at tøjle psyken virker. Det er så dejligt og jeg nyder det i fulde drag. Min bedste veninde har fået besked på at sige til, hvis hun synes jeg vender tilbage til depressiv tilstand, og det har hun lovet at gøre. Jeg ved også, at hun vil gøre alvor af det, skulle det blive nødvendigt. Desværre er jeg lidt "stresset" over at jeg gerne vil lave en masse håndarbejde, men tiden er jo begrænset, når man er arbejdsramt.

Men nok om det

Jeg har meldt mig til et patchwork kursus her den sidste weekend i juli, sammen med min tidligere kollega Jane. Det glæder jeg mig meget til, både til samværet med Jane, som jeg godt nok savner meget, og så at komme rigtigt i gang med patchwork.

I disse dage har jeg mest gang i Super Karla sjalet, jeg synes det blev for småt til mit store korpus, så jeg har tilføjet 2 rækker mere og har været på jagt i diverse strikkebøger efter nye hulmønstre og nu mangler jeg kun den sidste række, trekanterne som skal afslutte det samt kanten. Det er fint at sidde at strikke, når jeg nu alligevel sidder hver eftermiddag og cykler med - i tankerne i hvert fald - i Tour de France.