Da vi forleden var til Strik-in hos Dothe i Esbjerg, fik hun besøg af pakkeposten lige da vi skulle ud af døren. Hun fik dette lækre skrin, og jeg fik et akut tilfælde af ha'syge og bestilte i fredags et til mig selv i fødselsdagsgave fra mig selv til mig selv.Det kom i dag og jeg ved endnu ikke hvad der skal kommes i, men det vil tiden vise.
Min mands bror og svigerinde kan ikke komme til fødselsdag på søndag, så de var her i eftermiddags med en scanpan. Jeg havde ønsket mig en lille, men denne er godt nok lige lidt FOR lille. Det syntes de også selv, men Kop og Kande havde ikke andre hjemme i øjeblikket, så jeg må ned og bytte senere.
Jeg har fornylig strikket en bluse til føromtalte svigerinde. Jeg har lovet mig selv at det er absolut SIDSTE gang jeg strikker noget til nogen når jeg egentlig ikke gider. Men blusen er færdig og afleveret for flere uger siden. Jeg var godt nok lidt forundret over at jeg ikke hørte hverken tak eller noget.Jeg har også brugt en masse tid hos dem i den sidste tid da de har købt computer og ikke har for 5 øres forstand på det. Jeg lovede så at sætte det hele sammen og installere programmer og printer og internet og så videre osv osv..... Det har drillet lidt, så der er brugt meget tid, men nu virker det hele - og som tak for al min hjælp med både bluse og computer fik jeg i dag disse to nisser. De er bare så nuser og jeg er helt vild med dem. Det fik jeg vist også fortalt så de ikke var i tvivl. Jeg kunne næsten ikke holde op med at røre og pille ved dem hele tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar