Årets Knipledag på Hørvævsmuseet

I lørdags var jeg traditionen tro på "arbejde" i kniplingens tjeneste. Jeg plejer at være at finde på Hørvævsmuseet den sidste lørdag i august, hvor det er Årets Knipledag i Danmark. Masser af steder i landet sidder der folk og knipler og nogle laver udstilling - alt sammen for at fortælle om vores hobby og i håbet om måske at få flere medlemmer til Knipling i Danmark.

Jeg plejer at være sammen med Sus, men i år havde vi udvidet skaren med Bente. Her ses vi alle tre. Både Sus og jeg havde glemt vores kamera, men jeg har jo sådan en dejlig dreng: straks jeg sms'ede om han ville komme på sin knallert med mit kamera, ja jeg tror ikke der gik mere end 10 min., så var han der, og startede med at fotografere os alle tre.

Dette lille kniplebræt ville jeg gerne have fingre i, i det hele taget ville jeg blive så lykkelig for at eje et rigtigt tønderskrin, men de er svære at få fat på. Jeg må nok nøjes med at drømme.

Ellers får jeg meget tid til at gå med at kniple. Mærkeligt som jeg brænder for det med mellemrum. Der kan gå måneder og næsten år i mellem og pludselig!! så tager fanden ved mig og så skal der kniples.

Sådan har jeg det egentlig med alt - det kommer i "tur-tal" som man siger og skifter hele tiden.Jeg nyder især at have fået plads på mit værelse igen. Jeg kan se skrivebordet!! og føler at jeg igen kan ånde herude uden at få klaustrofobi.

Det er nok prisen for at interessere mit for så mange slags håndarbejde - jeg har jo en del til hver slags håndarbejde, så mit værelse er PROPPET overalt, for selvom jeg af og til "holder pause" fra een slags håndarbejde, så ved jeg jo også godt, at lysten kommer igen senere, og så skulle da pokker stå i at skaffe mig af med tingene, for tænk nu hvis.... lysten kommer igen og det gør den næsten altid.

Jeg tror det eneste jeg har skaffet mig helt af med er alle mine kopier fra mit papirklip-flip. Det kan jeg altså ikke forestille mig at jeg bliver bidt af igen i samme grad, så jeg har kun beholdt grejet - alle kopier er foræret væk til SFO'en.

Lace-flyer og Tønderknipling

Jeg har i sidste uge endelig fået monteret min lace-flyer på min rok og er startet på at spinde noget af det blå-hvide merino jeg købte i Mjang gårdbutik da jeg besøgte Kirsten. Det ser vildt sjovt ud når det er spundet. Prøv selv at se:

Jeg havde ellers problemer med at få rokken til at køre ordentlig lige pludselig - jeg kunne ikke forstå det, for jeg havde bare holdt en lille pause - jeg prøvede simpelthen ALT - selv Jørgen, Martin og Sus forsøgte og lige meget hjalp det. Indtil jeg kom i tanke om at jeg havde skruet flere skruer i på den ene side af vingen og havde glemt at gøre det samme på den anden side, med det resultat at der selvfølgelig var ubalance og det var DET der var problemet - nu kører den igen som en drøm og jeg flyver på en hvid sky - jeg elsker bare den lace-flyer og har ikke fortrudt et sekund at jeg købte den.

Ellers bruger jeg meget tid på at kniple i øjeblikket. For en del år siden begyndte jeg på et lommetørklæde i Tønderknipling, men det var blevet sat væk og næsten glemt. Men jeg er i gang tit og ofte når jeg hører lydbog ( i øjeblikket krimi med Kay Scarpetta) så nu er jeg faktisk nået over halvdelen. Det er bare så flot og hedder Koldinghus.

Så er Martins overfaldsmænd dømt!

Hurra, så er sagen med Martins overfald afsluttet - de to slap med betingede domme pga at de er under uddannelse og den værste skal sidde ubetinget i fængsel i 8 mdr.

Se artiklen her:

Det bliver dejligt at få sat punktum i sagen, og jeg takker alle der har fulgt sagen og vist interesse, det varmede.