Jeg havde ellers problemer med at få rokken til at køre ordentlig lige pludselig - jeg kunne ikke forstå det, for jeg havde bare holdt en lille pause - jeg prøvede simpelthen ALT - selv Jørgen, Martin og Sus forsøgte og lige meget hjalp det. Indtil jeg kom i tanke om at jeg havde skruet flere skruer i på den ene side af vingen og havde glemt at gøre det samme på den anden side, med det resultat at der selvfølgelig var ubalance og det var DET der var problemet - nu kører den igen som en drøm og jeg flyver på en hvid sky - jeg elsker bare den lace-flyer og har ikke fortrudt et sekund at jeg købte den.
Ellers bruger jeg meget tid på at kniple i øjeblikket. For en del år siden begyndte jeg på et lommetørklæde i Tønderknipling, men det var blevet sat væk og næsten glemt. Men jeg er i gang tit og ofte når jeg hører lydbog ( i øjeblikket krimi med Kay Scarpetta) så nu er jeg faktisk nået over halvdelen. Det er bare så flot og hedder Koldinghus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar