Samtidig får jeg ikke søvn nok - så næsten hver onsdag eftermiddag sover jeg når jeg kommer hjem til vi skal spise - det bliver så ret tit rugbrødsmadder til aftensmad. Og jeg forsøger at lade op og sove længe i weekenderne, men jeg skal jo også undervise to aftner om ugen og der er også lige det huslige, så jeg kæmper en brav kamp for at få min hverdag til at hænge sammen. For det meste lykkes det da.

Men når jeg så HAR fri om aftenen, så bliver der kniplet i øjeblikket. Jeg er blevet færdig med en dug i Idrija-teknik og jeg synes det er meget sjovt at lave Idrija, så jeg har allerede startet en ny op. I går var jeg sammen med 3 andre knipleveninder i Tjebberup i nærheden af Holbæk og det var bare så hyggeligt og inspirerende, jeg er altid fuld af energi når jeg har været sammen med dem. I dag har jeg mest ryddet lidt op og gjort klar til næste ugers undervisning. På onsdag skal jeg til strikkeworkshop i vævestrik hos Lund+Lund og det glæder jeg mig meget til.
2 kommentarer:
nej men Connie! den dug er da et rent kunstværk, hvor er det smukt! og godt for dig at du kan holde dig væk fra de der mennesker, sådanne kan sgu tage alle ens kræfter fra en! håber det ordner sig det hele.
hilsen fra Island
Frida
hej Connies corner
fandt dig helt tilfældigt da jeg ledte efter kniple silkegarn..jeg er ikke så langt i min kunst endnu...var på Slagelse kniplemesse. går på kursus her i Næstved hvor jeg bor..men der er lang vej endnu til den store kunst ..jeg fandt en bog den dag med enkle smykker og der skal bruges silke.. men kan ikke finde noget på sider på nettet jeg har været inde på.. og den dag i Slagelse havde jeg jo endnu ikke set i bogen hvad jeg ville lave
måske kunne du skrive til mig..hvis du vil og har tid ..
hilsen
Hanne
kanogvil@yahoo.dk
Send en kommentar