16 december 2006

Rengøring er noget fanden har skabt....

I morgen formiddag kommer den lille del af familien som kunne finde et par timer til at fejre min fødselsdag, som godt nok var i onsdags, men som bliver holdt i morgen 9.30 med rundstykker og kaffe/te.

Nu er det ikke nogen hemmelighed for folk som kender mig, at jeg ikke lige gør så meget ud af det med rengøring. Når tiden kan bruges til at lave håndarbejde i stedet, så vinder håndarbejdet alt alt for tit. Men når så huset bliver fyldt af gæster, så skal den ikke have for lidt, så jeg har været i gang det meste af dagen.

Først skulle der handles ind - det tog det meste af formiddagen (her nævner jeg ikke noget om at jeg sov til kl. 9.00) og så har jeg ellers ryddet op, lagt vasketøj sammen og ordnet badeværelse, afbrudt af et krus te og 7-10 pinde på det strømper jeg er i gang med. Nu skal jeg bare lige have tørret støv af og støvsuget. Jeg tror jeg venter med at vaske gulv til næste gang - da vi bor på landet og der tit er mudret udenfor og da vi har hvide klinker i gangen og næsten hvidt linolium på køkkengulvet, så jeg kan det simpelthen ikke betale sig at gøre sig den store ulejlighed når det kun var til de kommer - så vil jeg hellere gøre det bagefter så jeg måske kan nyde det 2-3 dage før chaufførerne har svinet gulvet igen.

Jeg længes efter frostvejr og masser af sne - så sviner det ikke så meget når folk går ud og ind og nydelsen ved at vaske gulv kan vare mere end ½ til 1 time.

Nå, nu kalder støvekluden. Fortsat god weekend

2 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Jeg er SÅ enig. Jeg hader rengøring og laver masser af overspringshandlinger for at undgå det. Rengøringstid = spildt strikketid.

Hilsen
Mette G.

The Silent Knitter sagde ...

Ja - og jeg har endda kun 54 kvm ;-) Her er de eneste mænd der trives ..... nullermænd *tihi* Jeg venter stadig på at en finder ud af en måde at spinde dem på !!
Kh Hanne V