31 januar 2007

Jeg lever endnu......

Jeg har længe haft tanke om at få skrevet lidt på min blog, men jeg har manglet overskud i den grad, at den opgave var helt uoverskuelig. Derfor blev det hele tiden valgt fra.

Men jeg har jo været på kursus siden oktober engang. Fra uge 3 til og med uge 6 skal vi i praktik. Jeg har så fået en praktikplads hvor jeg både kan lære noget og få lidt frihed. Jeg plejer at gå mellem 13.30 og 14.30 hver dag, men de dage hvor jeg så skal noget om aftenen, ja da er der ikke meget krudt i mig når jeg kommer hjem. Jeg håber det bliver bedre når det bliver forår og vi får lidt solskin igen. Jeg kan mærke jeg har det bedre de dage hvor solen skinner, så det kan ikke blive forår tidligt nok - ellers også skal vi have masser af sne, solskin og frostvejr, det er også ok.... Bare solen SKINNER

Men nu til min nyerhvervelse. Jeg har langt om længe brugt de første 5.000,00 kr af de penge jeg fik af mor sidste år da hun arvede. Jeg har suppleret mine glas op så jeg har 18 stk af hver slags og så har jeg købt en brugt Riberok III. Den er af ældre dato - den var dyr - men den er DEJLIG, jeg har dog ikke haft overskud til at få den smurt og lavet en ny snor - det kommer efter uge 8 hvor jeg er færdig med kurset og har været i sommerhus med hele familien.
Næste fredag kommer Zenia endelig hjem efter ½ år i Kina, og spørger I om jeg glæder mig, så er svaret JA JEG GØR - MEGET. Det bliver så dejligt at kunne se hende i øjenene og give hende et kram. Jeg glæder mig til at høre hvad hun har oplevet, til at se billeder og lytte - jeg forventer en lidt forandret og mere voksen datter, selvom hun altid har været meget fornuftig og solidt forankret ved jorden, så er denne oplevelse en oplevelse for livet og hun har gjort sig nogle erfaringer som vi andre nok ikke kan sætte os ind i. Jeg glæder mig til at se både hende og hendes kæreste Anders noget mere - selvom Anders har været sød til at kikke forbi ind i mellem, så håber jeg dog det bliver lidt mere vi ser dem nu, hvor hun er hjemme igen. De skal i hvert fald være meget velkomne, selvom de planlægger at flytte hjemmefra snarest muligt og i hvert fald senest når de skal til at lære til sommer.

2 kommentarer:

Jette sagde ...

Tillykke med nyerhvervelsen.Den pynter i stuen sådan en flot rok. Men den kræver tilvænning at spinde på. Jeg har ikke helt vænnet mig til min endnu. Synes stadig at Ashford er nummer 1. Spændt på hvad du synes.
M.h.t. manglende sol. Så kæb en kunstig. Den hjælper. Og så giver den dejligt arbejdslys når man laver håndarbejde

Vibeke fra DK sagde ...

Hej Connie.
Glad for at se din rokke. Har en magen til tror jeg. Må jeg se et foto af den på den anden side af rokken. Held og lykke med den smukke rokke. MVH Vibeke