26 juli 2007

Min rokkestue


Ja, så kunne jeg jo lige så godt få taget billeder af min nye rokkestue, når Tour de France alligevel ikke er værd at se på mere. Her ses den ude fra gangen.



Her ses det ene hjørne. Min datters reol, så jeg har fået lov til at låne indtil hun selv får mere plads, den er fyldt op af mine spindefibre. Derudover står der min datters fjernsyn - kunne jo være fedt at sidde og se TV og spinde imens en gang i mellem. Bag ved TV'et står min væv, som venter på overskud til at samle den...



Her ses hjørne nummer 2. Min søns gamle seng, et udbrændt sofabord, en skænk og en lænestol jeg bare elsker at sidde og læse eller strikke i. Den har været min mormor og morfars. Men da morfar døde, købte mormor nye møbler og mor fik de gamle. Da hun ikke havde plads til alle stolene fik jeg så den ene.



Næste hjørne ser sådan ud. 3 af mine rokke står bag et skrivebord, hvor jeg kan sidde og arbejde. Den ene skal sælges, men det når sig nok. Jeg har gang i en lydbog og så går tiden så dejligt.



Her ses min ynglingsplads på værelset. Jeg kan dreje mig rundt fra skrivebordet og så står min rok lige klar til brug. Inde i hjørnet står min datters gamle seng, som ligesom sønnens gamle seng gør, at værelset også kan fungere som gæsteværelse. Det har vi tit savnet, men selvom det er et forholdsvis stort hus, så har vi ikke haft noget værelse i overskud til det formål.
Jeg kan sidde ved vinduet og nyde udsigten over mark og skov. I øjeblikket har jeg ovenikøbet også sø-udsigt - ganske fornemt....



Til sidst mine får - er de ikke søde??

2 kommentarer:

Mette H. sagde ...

O-la-la hvor ser det godt ud. Der kan du vist få mange timer til at gå. God fornøjelse.

Fríða sagde ...

nej, hvor ser det bare dejligt ud!
kh.fra Island
Frida