Jeg har i de forløbende dage brudt min hjerne med hvordan jeg skulle følge med i Tour de France og Michael Rasmussens forhåbentlige sejr, når jeg nu i morgen tager på patchworkkursus til og med søndag.
Nu er det problem jo løst, men desværre på den værst tænkelige måde.... Jeg har indtil nu troet at Michael var reel og bare havde dummet sig ved ikke at fortælle hvor han opholdt sig tidligt nok. Måske er han det stadig, men omvendt har jeg det skidt med at man lyver og jeg føler mig svigtet - helt absurd, fordi jeg jo slet ikke kender manden, men jeg har brugt så mange timer på at følge hans færd op og ned ad bjerge i både prikker og gult, så det føles næsten som et dødsfald i familien. Jeg tog afsted på arbejde med en knugen inden i - er dybt dybt skuffet og håber det viser sig at han ikke var dopet. Men rygterne om træning i Italien hvor 80'ernes doping doktorer bor - gør at min mistænkelighed er begyndt at vågne lidt op. Jeg håber stadig han er clean, føler lidt som børn må føle sig når det går op for dem at julemanden ikke eksisterer....
Ellers kan jeg fortælle at Zenia og jeg i weekenden fik ryddet hendes gamle værelse helt og vasket gulv. Jeg er nu flyttet ind med mine rokke. Vi har fået flyttet både kuglepinde, dragkiste og fryser, så nu kan vi begynde at brække vægge ned. Men jeg tager på kursus i morgen, og Jørgen arbejder eftermiddag og aften/nat - med at køre bær, så han har ikke så megen energi i øjeblikket.
Jeg har skyndt mig hjem hver dag, set TdF og derefter lavet mad og så ellers i gang med oprydning og sortering i et par timer før jeg satte mig i sofaen og strikkede til en god gang CSI på Kanal 5.
Det hjælper efterhånden på min nye rokkestue, den er fin og hyggelig - mangler måske lidt kurve med strikketøj og garn, men jeg skal også lige have sorteret og ryddet op i mit "gamle" værelse som nu bliver kniplestue. Mit strikkegarn bliver i første omgang nedenunder, men jeg vil nok strikke mest ovenpå. Det er ren terapi at sidde deroppe og kikke ud over markerne, men lydbogen og strikkepindene eller rokken kører derudad.
Som sagt, næste gang jeg skriver et indlæg, bliver det MED billeder. Både fra mit kursus og fra mit værelse. Vi ses
26 juli 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jaaahhhh vi vil se billeder at dit værelse med mere. Jeg glæder mig.
nej, hvor spændende med sådan et værelse helt for sig selv og sine ting! jeg venter spændt på der bliver lidt færre mennesker i mit hus og derfor lidt mere plads til MIG!
kh.fra Island
Frida
Send en kommentar