Første dag efter den sidste

Hymøret er højt, jeg har hejst flaget - i hvert fald metaforisk. Jeg har nydt min første dag efter den sidste på mit tidligere job. Jeg havde gudskelov rigtig travlt med at blive færdig med faktureringen, så jeg kunne lave statistikker og bonusopgørelse og hvad ved jeg. Det eneste jeg ikke nåede var at bogføre lønbilaget, men chefen kom så sent med posten, at jeg prioriterede det ned. Statistikkerne var vigtigere syntes jeg.

Men hvor har jeg hygget mig i dag. Men før jeg fortæller om hvad jeg lavede i dag, vil jeg lige fortælle om mit kniplehold i torsdags - for hold da op!!!

Min kursusleder havde sat en annonce i avisen og skrevet at man kunne tilmelde sig eller bare møde op første aften! og det skal jeg da LIGE LOVE FOR DE GJORDE. Det myldrede ind med kvinder og jeg tænkte bare hvad vil de dog alle her???

På forhånd vidste jeg om 2 af de "gamle" som først kommer næste gang, men alligevel var der ved en hurtig optælling gud-hjælpe-mig 16 forventningsfulde kvinder, hvoraf de 4 var totalt nybegyndere. Aldrig har jeg haft SÅÅÅÅ mange nybegyndere på een gang, jeg havde lige mønstre nok til at de kunne komme igang, men arbejdstegninger måtte vente til næste gang, der var kun 2 der var heldige at få det med hjem. Jeg var jo slet ikke forberedt på så mange nybegyndere og samtidig skulle jeg jo også hjælpe alle de andre igang. Jeg svedte TRAN da jeg tog hjem - hold da op jeg tjente min løn den aften og de næste bliver nok endnu værre. Normalt siger man 12-14 personer som max. antal, men 18 kursister får jeg på det hold....

Nå det skal nok gå, hvis bare alle er lidt tålmodige og det håber jeg de er. Der var blevet 3 af de "gamle" væk, så vi kunne have været nødt til at stoppe holde hvis der ikke kom nye, men så mange havde jeg sgu ikke drømt om. En skam der ikke kom lidt flere så vi kunne have delt dem i to hold.

Så min lørdag er gået med at prikke mønstre til folk og det har været kanonhyggeligt. Jeg var lige på biblioteket og aflevere nogle lydbøger jeg havde lånt i onsdags, for jeg kunne ved grød ikke holde stemmen på oplæseren ud....
Der er ikke noget så skønt som at høre lydbog mens man arbejder. I aften har jeg så gjort status - alle de mest nødvendige mønstre er prikket, der er bestilt nye varer hjem og datteren var lige på en kort visit - jeg havde savnet hende, så selvom hun kun var her knap en times tid eller så, så var det bare så skønt.

Knægten har 3 venner på besøg og de 2 af dem skal overnatte, så selvom han står op ved fem-halvseks tiden og kører på arbejde, så vil de gerne sove her alligevel. Så kører jeg dem ud til fodboldklubben i morgen tidlig inden jeg kører til rokketræf på Hørvævsmuseet. Desværre er der ikke så mange tilmeldte, men vi skal nok hygge os alligevel.

Fortsat god weekend til alle....

2 arbejdsdage tilbage.

Dagene går stille og roligt og nu er der kun 2 arbejdsdage tilbage. Det er altså lidt vemodigt og alligevel skønt. Jeg kommer til at savne de 2 andre i "mit" firma, og nogle fra moderselskabet og jeg er stadig ked af det på mine kollegers vegne, at de får en hård tid uden nogen på "pinden".

Jeg har tilbudt at oversætte mails hjemmefra samt kikke forbi og fakturere lidt, hvis der går for lang tid inden de får en ny. Men jeg skal ikke blive - jeg har tænkt og tænkt - men gudskelov har jeg ikke ladet mig friste til at sige at jeg lige bliver til de finder en.

Jeg foreslog dem et vikarbureau, men det er for dyrt siger cheferne, så først i går eftermiddags blev jobannoncen aktiv på jobnet, så der kommer til at gå en rum tid før der sker noget, desværre.

Mit håb er at de hurtigt finder en med en stærk psyke som ikke går så meget op i at tingene ikke bliver gjort til tiden fordi chefen ikke har tid til at godkende, en som godt kan tage at blive presset til noget man har sagt fra overfor, en som kender mere til årsafslutning end jeg gør, en som de vil behandle ordentligt og som er dygtig.... åhhh hvor jeg håber det, for mine to nærmeste kolleger er bare så søde og de fortjener virkelig ikke dette her.

Nødvendig opsigelse!!

Som nogen måske ved, fik jeg for et par år siden en depression, jeg har taget piller indtil for 3-4 måneder siden, jeg har fået til psykolog, jeg har grædt, grint og haft ondt i sjælen.

Jeg blev taget med bukserne nede da jeg startede på mit nuværende job, skulle være vikar i 6 mdr, indtil Lena, der oprindeligt havde jobbet kom tilbage 1. oktober. Men da jeg helt sikker ville være væk inden årsafslutning - som jeg ikke har prøvet før, så var der jo ingen problem i at klare det daglige - og det er også gået forrygende - jeg er blevet rost og har været meget glad for mine kolleger.

Men lidt før den 1. september sagde Lena op, og jeg blev bedt nok så mindeligt om at fortsætte. Jeg havde sagt længe før, at jeg ikke ville fortsætte, hvis hun ikke kom igen, men glemte det lidt efter at være forsikret om at revisorregningen gerne måtte være 50.000 kr dyrere det første år. Min største modstand bestod i, at jeg efter depressionen, psykisk har det meget svært ved ikke at vide 100% hvad jeg går ind til og ikke at kunne føle 100% at jeg kan stå inde for det de forventer af mig.

Men jeg blev beroliget og snakket godt for og selvom jeg græd da jeg blev spurgt, forklarede om min depression og mine forbehold og udbad mig et par dages betænkningstid, så endte det alligevel med at jeg sagde ja til at fortsætte.

Knap var det sagt, før brødrene/indehaverne bad mig komme på deres kontor - de har nemlig også lige en sportsbutik. De havde fyret bogholderen som de betalte på timebasis fordi kemien og regningen vist ikke var som de forventede. Kunne jeg dog ikke lige køre op og bogføre et par timer deroppe og betale et par regninger. Jeg sagde ja til at køre derop og kikke, men sagde at jeg ikke var sikker på jeg kunne, hvis det ikke var et system jeg kendte.

Efter at have åbnet computeren og ikke kunne finde ud af noget som helst i regnskabssystemet, så kunne jeg bare mærke indeni at det her skulle jeg bare slet ikke deltage i. Jeg kunne nærmest ingen oplæring få, kontordamen var jo stoppet og den butiksansatte jobbede i forvejen for 2 personer, så jeg kørte tilbage til kontoret og sagde nej, I bliver nødt til at ansætte den anden igen og forklarede hvorfor.

Der er ikke sket en dyt siden da, indtil i går..... Så kom den ene bror farende ind på kontoret og bad min kollega Magga og mig om i fællesskab om at køre derop og kikke på det for: det kan da ikke passe at sådan et par dygtige kontorpiger ikke kan finde ud af det....

Jeg fik bare lige hovedpine og ondt i maven med det samme. Her havde jeg sagt fra og alligevel pressede de mig..... det var dråben der skulle til. Jeg har haft meget hovedpine den sidste tid, vågner tit om morgenen og er helt forkrampet i kæbemuskulaturen og hovedet og nakken - for mig et sikkert negativt tegn. Jeg sagde til min nærmeste chef, at hvis de forlangte det med sportsbutikken så stoppede jeg og det sagde han så til en af brødrene og beroligede mig, men jeg har bare haft det så skidt siden da og blev i aftes - efter megen snak med min tidligere kollega Jane enige om, at jeg var for god til at køre ned på den måde, bare for at være flink ved dem. Jeg kan mærke at jeg især ikke kan klare den ene bror - han er meget vægelsindet og er slet ikke til at stole på.

Så jeg har fået sagt i dag at jeg fastholder min kontrakt med vikariatet, hvor der står at jeg er opsagt pr. 30. september, så nu har jeg 6 arbejdsdage tilbage og jeg glæder mig allerede. Jeg er tæt på gråden hele tiden, jeg har hovedpine, jeg har det ad helvede til - og så har jeg det skønt - fordi jeg sagde fra, fordi jeg åbenbart nu har lært faresignalerne godt nok at kende til at jeg siger fra FØR det går galt.

Jeg har lovet at komme og sætte min efterfølger ind i sagerne, og det gør jeg meget gerne, men jeg bliver nødt til at holde fast i at stoppe på næste fredag. De ville meget gerne have jeg bliver indtil de har fundet en afløser, men så får jeg måske problemer med fagforening/karantæne og hvad ved jeg - NEJ - jeg stopper fredag. Kender jeg dem ret, så blev der ikke søgt nogen ny sådan foreløbig, for jeg kunne jo nok overtales - nu bliver de nødt til at finde en ny. Der er også en anden i firmaet som stopper næste fredag, 2 kontordamer er stoppet mens jeg har været der og nu mig - det går godt for det lille firma og de fatter ikke en dyt.

Jeg hader allerede tanken om at skulle på fagforening og jobcenter og være jagtet vildt igen, men der er altså ingen vej udenom, hvis jeg skal overleve psykisk - og DET SKAL JEG!!!!

Jamen altså!!! jeg blev rørt til tårer

I går var det 19 år siden gemalen og jeg blev gift.

Se lige hvad han kom hjem med!!

Der var lidt fugtigt i øjenkrogene, og han fik både kys, kram og lækker mad som tak.