12 september 2009
Long time no see - honey I'm back!!
Hej til de få måske tilbageværende læsere. Jeg har ikke lavet et indlæg siden en gang i januar, så nu må det da være på tide. Jeg har ikke haft noget kamera og da min søn så endelig købte det lækreste Canon 1000D spejlreflekskamera til ham og mig, så tog han det med til Finland i 2 måneder.
Men nu er jeg klar til at blogge lidt igen. Hvor regelmæssigt det bliver ved jeg ikke, men intensionerne er der i hvert fald.
Forleden var jeg til årets knipledag sammen med et par veninder. Vi sad på Hørvævsmuseet og fik mange gode snakke med besøgende på museet og en enkelt var kommet kun fordi vi var det. Før vi startede med at kniple, var vi til foredag om Beiderwand-vævning. Det var meget interessant og jeg kan næsten ikke vente til jeg får gang i Sus' væv, som jeg har købt da hun flyttede.
I dag har jeg været til spindedag i Spindeforeningens fynske lokalgruppe. Vi var mødt 3 personer op og vi hyggede, spandt og udvekslede erfaringer og fif. Det var en dejlig dag og jeg glæder mig allerede til næste gang. Her er hvad jeg har på rokken lige nu. Nogle lækre fibre fra Birthe P i Ry.
I morgen vil jeg forsøge at tage nogle billeder af mine igangværende strikkeprojekter, men mere om det i morgen. Nu må det være nok for i dag. Er træt og går i seng. Vi "ses" i morgen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar