21 maj 2010

Der skal hygges i dag

I aften skal mine søskende + familie, min mor og min mormor samt min søn og jeg på besøg hos datteren og svigersønnen. Vi skal nemlig planlægge vinterferie i uge 8. Da vi efterhånden er en del mennesker skal vi bruge et sommerhus med 7 soveværelser og de er ikke så mange, men det er da lykkes endnu at finde et sted at være. Så skal der hygges igennem. Vi tager på udflugter når vi gider, vi skiftes til at lave mad og ellers råhygges der bare totalt. Jeg glæder mig til uge 8 næste år.

Men i dag tror jeg ellers jeg vil strikke. I aftes blev det min Zig Zag der blev sjov at strikke på, så jeg tror det er den der skal stå for tur. Den strikkes i ren silke og jeg glæder mig til at kunne tage den på. Håber bare det lykkes for mig at få den lavet så den kan passe. Sus har hjulpet med at omregne opskriften til min store størrelse og den skal prøves flittigt undervejs så der kan rettes til. Jo vi lytter Sus, når du bliver ved med at gentage de hellige ord - LAV STRIKKEPRØVE! - PRØVE TIT UNDERVEJS! - JUSTER OM NØDVENDIGT!.

2 kommentarer:

Fríða sagde ...

lyder som et dejligt familiearrangement. sikke en flot, varm farve du strikker i, håber udfaldet bliver som håbet.
kh.fra Island
Frida

Connie sagde ...

ja det er det lækreste garn at strikke med og superbilligt af silke at være. 15 kr. pr. 25 gr. Det bliver ikke så slem en pris for en bluse i ren silke og jeg glæder mig til den er færdig.