16 februar 2006

Flere sjalsmønstre til samlingen



En gang for måske et par uger siden, så jeg et smukt sjal på en udenlandsk blog. Det førte mig til et detektivarbejde, for at finde ud af hvor jeg kunne købe opskriften. Det lykkedes også men jeg fandt også lige disse julesokker, som kan bruges til at sætte for enden af strikkepinde. Dem kunne jeg ikke stå for.


Jeg fandt også lige dette sjal - det har fanget mit øje tit, men jeg har først bestilt det nu. Jeg har sjældent set noget så smukt og jeg tror jeg vil prøve at strikke det i Uruguay-garn.





Dette sjal røg lige med i samme køb. Jeg har tit set det rundt omkring på diverse blogge og nu er det også mit! Jeg har garn liggende i en farve som jeg tror bliver flot til netop dette sjal, så får vi se hvornår det lykkes at få det startet op.



Her er så det sjal, der startede hele denne indkøbsrus. Jeg faldt bare pladask for det. Det er faktisk kønnere på den blog, hvor jeg oprindelig så det.


Det sidste i pakken var denne opskrift på sokker med perler. Det glæder jeg mig til at prøve af på et tidspunkt. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvad der skal med i sommerhus i næste uge.... Puha - det bliver ikke nemt at begrænse sig.




Ingen kommentarer: