15 februar 2006

Strikkeweekend i Pøt Strandby

Inger havde været så sød at invitere Jane, Kirsten og jeg på strikkeweekend i hendes sommerhus på Djursland. Der var ingen tøven da jeg sagde ja, det ville jeg MEGET gerne og vi havde en kanon tur. Lørdag formiddag var vi en tur i Horsens for at besøge Stokværket, hvor vi havde fornøjelsen af at møde Karen Noe og fik bl.a. at vide at det snart flytter ned i byen så det kommer til at ligge mere centralt.



Om Eftermiddagen gik vi en tur ned til stranden hvor vi havde denne flotte udsigt. Der var næsten gået forår i folk - vi mødte rigtig mange der også var ude at lufte sig lidt i det flotte solskinsvejr.
Der er altså noget fascinerende ved vand. På vej hjem krydsede vi en lille bæk og lyden af rislende vand bliver jeg bare aldrig træt af. Jeg ville elske at bo ved havet..... Men i stedet bor jeg på en bakketop på et lerbjerg, ja sådan er der jo så meget.


Efter gåturen skulle Kirsten i gang med at strikke en poncho som hun havde luret lidt på i Stokværket, og gudskelov havde jeg husket min garnvinde og krydsnøgleapperat, for hvem tager dog på strikkeweekend uden det??? Jeg gør i hvert fald ikke!!


Om aftenen var der selvfølgelig dømt strik og snak og der var rigeligt af begge dele. Det værste var lige at huske på at der jo også var en næste dag, så vi kom ikke helt tidligt i seng. Vi hyggede med te/kaffe/cola/rødvin/irish coffee og chokolade - så der manglede ikke noget.

Kirsten havde garn med fra sin lokale garnpusher, der var både Opal, Kauni og noget lækkert Mohair Bouclé garn. Det var alle de nye farver hun havde med og jeg kunne ikke stå for to af farvene i Mohairgarnet. Her er lidt af udvalget EFTER at jeg havde været der hihi...Det var en dejlig weekend, og jeg er klar når som helst nogen kalder - en skam jeg ikke selv har et sommerhus.

Ingen kommentarer: