22 juni 2006

Færdig med 9. klasse og HHX

I aftes var vi til dimission med Martin. Han er færdig med 9. kl. og skal nu arbejde et år inden han starter på teknisk skole. Han er ikke gammel nok til at fuldføre hele chaufføruddannelsesforløbet i et hug, hvis han starter nu, så han venter et år, men er bare så skoletræt at 10. kl. ikke er en mulighed.

Her ses han med sine klassekammerater. Mange skal på efterskole. Det er Martin i den blå T-shirt nummer 5 fra højre.
Jeg kan da også lige fortælle at en af de anholdte fra overfaldet er varetægtsfængslet for 4 uger, det var anden gang på 14 dage han smadrede en, så nu syntes dommeren at det kunne være nok. FEDT!!!!! Jeg håber bare han også bliver dømt. Jeg kender nogen som kender ham og de siger alle at det er helt OK hvis han ryger i spjældet...

I dag var det så Zenias sidste eksamen. Hun skulle op i samfundshistorie og Jørgen, min mor og jeg drog afsted. Jeg havde fået den store ære at sætte huen på hendes hoved. Tillykke min skat - godt gået.
Et gennemsnit på 10,1 er bare så fantastisk, men hun har også virkelig knoklet for det.

Ingen kommentarer: