Jeg har nu fået hele historien og de 3 unge fyre + en pige sad stille og roligt og hyggede på græsplænen foran plejehjemmet, da en ung fyr og en pige kom gående oppe fra plejehjemmet af. Da de nærmede sig, sagde en af vores unge fyre en bemærkning til Martin, som bøllen tog fortrydeligt op og han for hen og løftede en af Martins venner op fra græsset og smed ham ned igen nogle gange. Det blev Martin og hans anden kammerat for meget, så de rejste sig op og sagde at han skulle flytte sig.
Det gjorde han så, men da han gik derfra hørte de ham sige i mobilen: hvor hurtigt kan du være her??Så vidste Martin og vennerne at det nok var en rigtig god ide at gå hjemad og de satte det lange ben foran. Ret kort tid efter kunne de høre bøllerne råbe at de skulle stoppe igen og igen og Martin og de andre blev enige om at den ven der uden at ville det havde startet bøllens raseri, blev sendt i forvejen med pigen samt nøglen til lejligheden, så de kunne komme i dækning.Martin og Sussi blev så enige om at når de kom for tæt på - de fortsatte i rask tempo hjemad - bøllerne løb - så ville de vende sig om og forsvare sig. Som sagt så gjort, men bøllerne havde i mellemtiden fundet en TripTrap havestol på plejehjemmets terrasse, som de havde smadret og de brugte nu sandsynligvis stolebenene til at tæve løs på Martin og Sussi. Sussi fik et slag i hovedet samt et slag der rykkede to af hans ribben. Martin fik en flænge i baghovedet samt knubs rundt omkring. Sygehuset skrev 10 cm, men vi har lige målt - den er "kun" 6½-7 cm, men han fik 8 sting, så det var da slemt nok.
Men på en eller anden måde fik Martin dem snakket til ro og de kunne så slippe væk. Martin havde set en masse blod på en af bøllerne, og han troede at han havde såret ham, men nu tror vi mere det var Martins blod. For han gennemblødte 3 badehåndklæder samt hans bluse og jakke.Martin ringede så til Jørgen og de tog turen til skadestuen. Martin blev næste dag afhørt af politiet i 2½ timer og Sussi i 1½ time. Politiet har fundet diverse effekter på gerningsstedet, og sagde at hvis Martin og hans venner nogensinde så dem nogen steder skulle de bare henvende sig, for de havde svært ved at gøre noget ellers. Allerede søndag aften, var der nogen der kunne genkende en af dem ud fra beskrivelsen og viste Martin nogle billeder som lå på internettet og ganske rigtigt - det var den ene. Mandag formiddag gik turen derfor endnu en gang til politistationen med billederne og de kendte ham godt.
I aftes gik rygterne så ellers at ham fra billederne allerede var afhentet af politiet og at bøllerne havde sagt at de ville slå Martin ihjel. Så vi checkede alle døre og vinduer og bad Martin sove på en madras hos os. Vi tør simpelthen ikke lade Martin køre til den by alene i meget lang tid.
Her i løbet af dagen har vi så fået at vide at de har anholdt 3 unge mennesker. Om de nogensinde bliver dømt ved vi ikke, men de skal fanme ikke slippe let hvis vi kan gøre noget. Træls at vi bliver så utrygge - og vi skulle være så trygge herude på landet!!! Vor Herre Bevar Os Vel!!!
20 juni 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar