Arbejdsgivere og min bare......

Nu var jeg jo til samtale forrige mandag og blev lovet besked i løbet af ugen, nu er der gået yderligere en uge og jeg har ingenting hørt, og nu gider jeg sgu slet ikke arbejde der!!!!

Jeg harikke lige haft mod på at kontakte dem, for jeg er egentlig ikke så vild med det store ans
var der fulgte med jobbet. Så det passer mig fint, men omvendt synes jeg sgu ikke de kan være det bekendt.!!!!

Onsdag i sidste uge blev jeg af en anden arbejdsplad lovet besked om evt samtale i løbet af denne uge - nu har vi fredag middag og jeg har ingenting hørt!!!Hold da kæ..... hvor er det noget der dykker ens selvtillid, men den må jeg jo så bare lige gøre noget ved selv. Jeg har den sidste uges tid sendt en ansøgning pr. dag, så må vi se om der snart sker noget. Jeg kan jo ikke blive ved med at gå ledig. Jeg kan sagtens få tiden til at gå, men er træt af ingen penge at have.

Jeg er også begyndt at tage lysterapi igen, da jeg har tendens til vinterdepression og det hjælper meget allerede. Jeg kan ligefrem mærke forskel på de dage hvor jeg ikke af en eller anden grund ikke får det gjort. Da er mit aktivitetsniveau og mit humør meget meget nede.

Arbejdsformidlingen mener jeg trænger til kursus igen, så fra på mandag og til vinterferien skal jeg på kursus på Vestfyns Handelsskole i Assens som Frontmedarbejder. Jeg skal lære om service og kommunikation - det lyder til forveksling som et kursus jeg tog en gang i 1996 da jeg sidst var arbejdsløs, men pyt - jeg skal være der fra 8 til 13.30 hver dag, så jeg kan da stadig nå at få strikket noget om eftermiddagen og aftnerne når jeg ikke skal undervise i knipling.

Apropos knipling, så var jeg til workshop i lørdags med Karen Trend Nissen og hendes datter Susanne i Idrija-knipling og dette foto viser resultatet. En ganske sød lille ting, som måske kan bruges til blusepynt, min kommer nok bare ned i skuffen til de andre og måske senere brugt til udstilling. Jeg har allerede et nyt Idrijamønster i gang - det er altså en spændende teknik.

På strikkefronten laver jeg ikke så meget - jo, jeg strikker i mit hjemmespundne blå-hvide merino garn - er i gang med sidste ngl og det bliver vist en ret pæn længde til et halstørklæde. Jeg har brugt mønstret Midwest Moonlight fra bogen Scarf Style. Et rigtigt flot og nemt mønster at huske udenad. Nok ikke sidste gang jeg bruger det. Jeg var ellers startet op med flere masker end bogen skriver, men så fandt jeg hurtigt ud af at der ikke ville være garn nok, så jeg pillede op og startede med 1½ gang bogens forslag - stadig for bredt - ikke garn nok, så jeg trevlede da bare det hele op igen for anden gang og strikkede kun med 49 masker som bogen siger og nu får det en pæn længde og bliver så "bare" til at halstørklæde. Men fordelen ved det smallere tørklæde er at farverne bliver kønnere, da der er større felter med samme farve end med dobbelt så mange masker. Det gav et meget rodet udtryk som jeg ikke var helt vild med, men nu er det helt OK og jeg er bare vild med farvespillet i det.