
Resten af dagen skal bruges til at lægge bukser op, jeg var jo lige nødt til at købe lidt nyt tøj inden min jobsamtale i morgen, da jeg som arbejdsløs ikke har haft så stort behov for tøj og da jeg desuden har taget mange kilo på siden jeg blev fyret for snart 2 år siden, så tøjbunken i mit skab som jeg vel at mærke kan passe er ikke ret stor. Jeg har også meget tit hellere villet bruge pengene jeg havde til garn og fibre, men nu går den ikke længere. Et besøg hos Nanna XL i Rosengårdscentret bragte en pose tøj med hjem og Jørgen har været på knæ og sat nåle i. Det plejer Zenia at gøre, men hun er jo i Kina.
Jeg har også skrevet de to jobannoncer ud som jeg skal til samtale til. Jeg vil læse dem igennem og forsøgt at bestemme mig for hvilket job jeg helst ville have hvis jeg kunne vælge frit, jeg har været inde på deres hjemmeside for at læse lidt mere om firmaet og jeg forsøger at snakke samtalen igennem i mit hoved og forsøger at finde ud af hvad jeg vil sige, hvis jeg bliver spurgt hvorfor jeg blev fyret. Det er så lang en historie at jeg nok er nødt til at sige det meget kort og præcist og så kan de altid få en mere nøjagtig version senere, hvis de er interesseret og hvis jeg bliver ansat.
1 kommentar:
Jeg kunne godt lige bruge en der kan sy, bukser i store størrelser er konsekvent altid 7-8 cm for lange. Ved ikke lige hvad der sker for designerene... tyk er ikke lig med høj, tsk tsk.
http://tykke.wordpress.com
Send en kommentar