09 december 2006

Nu er der dømt stop for garnkøb i et år!!!!

Jeg har meldt mig til denne her Brugditgarnlager-along. Jeg har egentlig længe gerne villet styre mit garnindkøb, jeg synes nemlig ikke jeg når at få strikket så meget da der jo også skal være tid til at kniple og spinde. Derfor hoppede jeg straks på da denne along startede op. Nu må jeg i et helt år ikke købe garn og jeg glæder mig egentlig til at være tvunget til at bruge af mit lager, som er af en ret så pæn størrelse.

Jeg har altid de bedste intensioner når jeg køber noget garn, men flere af de ting jeg har liggende, blev planlagt inden jeg tog de sidste 10-15 kilo på, så hvis jeg strikker det - så kan jeg ikke passe det. Derfor bliver det en udfordring at få gang i noget som jeg KAN passe nu.

I sidste uge fik jeg to sjalskit ind af døren. Jeg var blevet "viklet ind" i to sjalsklubber og fik ikke så tit strikket det jeg fik sendt, men lagde det hen i stakken til de andre ting. Jeg har betalt for mit januarkit som kommer i den nærmeste fremtid, så det tæller ikke med. Det første sjalskit der kom var lidt et flop. For det første havde jeg mønstret i forvejen og for det andet så er den farve LILLA slet ikke mig. Den er lysere i virkeligheden end på billedet. Det bliver nok til en gave.

Det andet sjalskit er det til højre.Denne gang havde jeg dog ikke mønstret i forvejen, men det er altså heller ikke lige mig med lyserød i forskellige nuancer, så det er kun godt at jeg er blevet "tvunget" til at melde mig ud af den klub. Men det skal da strikkes og så må det blive en gave endnu en gang. Jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at få brugt af mit lager og genopdage hvad jeg egentlig har i skufferne. I den anden sjalsklub må man selv vælge farverne, så den kommer jeg til at savne, men nu har jeg jo lidt på lager, så jeg klarer mig nok.

3 kommentarer:

Pia sagde ...

Hej Connie.

Hvor dyre er de sjalsklubber, og hvordan fungerer de?

Det lilla garn er da skøøønt!!!

Sig til hvis du vil sælge/bytte ;-))

Knus Pia C
strikkepia@gmail.com

Pia sagde ...

Og..undskyld. Jeg glemte at spørge hvilke sjalsklubber det er ?

Jeg elsker at strikke sjaler og kunne egentlig godt tænke mig at være medlem af en klub, hvor man får sendt kits.

Knus Pia C

Connie sagde ...

Hej Pia
Jeg er medlem af en sjalsclub fra Joslyn Fiber Farm og den anden er en der hedder goddessknitsclub@yahoogroups.com

De koster typisk fra 160 til 230-40 kr pr gang.

Du hører fra mig hvis jeg vil sælge/bytte det lilla - jeg er ikke helt sikker endnu.