28 februar 2007

Strikkepinde af ben

Efter en dejlig ferie i Nordsjælland, men endnu en gang forkølelse som ekstragevinst vil jeg lige fortælle noget om pinde af ben:

Jeg fik før jul kontakt med en mand som plejer at sidde på Hjerl Hede og dreje i ben. En medkursist havde været der og købt strømpepinde i ben og jeg må sige jeg var solgt med det samme. Han laver også endedutter af horn, alm. strikkepinde, orkisnåle - ja sikkert også andre ting som jeg ikke ved noget om - jeg har jo endnu ikke været der.

Jeg bestilte straks lidt af hvert, men da jeg ville give min veninde og nabo Sus nogle i fødselsdagsgave, måtte jeg jo pænt vente til hun havde haft fødselsdag - det var så her d. 23. februar - og i aften har jeg så taget mine strømpepinde af ben nr. 2½ i brug og jeg må sige det er bare de bedste pinde jeg nogensinde har strikket med. De er så dejligt glatte og fornemmelsen i hænderne er ubeskrivelig.

Kan I forestille jer at have dem liggende fra jul og til sidst i februar før man kan tage dem i brug??? Det nærmer sig vist tortur.
Jeg vidste jo godt at, hvis Sus så jeg strikkede med dem, så ville hun straks vide hvor jeg dog havde dem fra og det kunne jeg jo ikke så godt fortælle hende, vel??
Så ventetiden har været lang - men IHHHHH hvor de er dejlige..
Jeg havde bare sådan en lyst til at dele min glæde - så det er hermed gjort.

5 kommentarer:

Dana Watsham sagde ...

Arj hvor er de sindssygt lækre! Kunne du kanske formidle kontakt til kilden?

Dorthe sagde ...

Hej Connie

Sikke nogle flotte pinde. Jeg ved hvad du mener med at arbejde med værktøj i ben. Selv har jeg hæklenåle og orkisnåle fra min mormor og oldemor, som jeg bruger. Men jeg var ikke klar over, at de stadig blev fabrikeret, og jeg kan da ikke leve uden strikkepinde af slagsen også - vil du ud med kontaktinfo på din leverandør?

Kærligst
Dorthe, Aalborg

Soffi sagde ...

Please please jeg vil også gerne have adressen eller bestille via dig.

Knuz
Charlotte Jacobsen

Christa sagde ...

Osse mig - osse mig!!!! jeg har 3 ben-strømpepinde nr. 3, som er meget gamle, men jeg er så glad for at bruge dem, at jeg ofte supplerer med træ eller metalpinde!
Tænk hvis jeg var ejer af et sæt i str.2½ og et sæt str.3 ..... mindst!
Knus Christa

Connie sagde ...

OK da....

her er han så:

Hans Jørn Madsen
Vorupørvej 84
7700 Thisted
tlf. 97937430

email: hansjom@tiscali.dk

hihi JEG VIDSTE DET - at I ikke kunne undvære... jeg havde det jo ligesådan