13 september 2009

Mine strikkeprojekter og garn jeg eftersøger

Dagen i dag er brugt til at rydde lidt op i noget knipleri, samt evalueringsmøde hos Kniplepigerne i Den Fynske Landsby. Det er lykkedes mig at få en lille hovedpine, tror det er nakkespændinger fra alt spinderiet i går, så der bliver nok ikke lavet meget mere i dag. Billederne i nedenstående har bare placeret sig hvor de vil, men mon ikke mange af jer kan se hvad der er hvad alligevel.

Det projekt jeg i øjeblikket strikker mest på er Livstykke af Bente Geil. Den kvinde er genial, intet mindre og af flere grunde. Først og fremmest skal der næsten ingenting syes sammen og dernæst laver hun opskrifter der passer til ultra frodige kvinder som jeg.
Den bliver strikket i en lækker turkis silkehør, som jeg er ked af ikke kan fås mere, men jeg har hørt der kommer et alternativ, så det håber jeg passer.

Næste projekt er efterhånden et halvgammelt projekt. En dominobluse som jeg bare er gået i gang med uden at have nogen anelse om hvordan og hvordeles... Jeg har målt på en bluse jeg kan passe og er bare gået i gang. Det er første gang i mange år jeg har turdet det.
Men nu er mit problem så at jeg ikke har garn nok, så derfor håber jeg at der er nogen på "indernettet" der har noget liggende i gemmerne som de gerne vil af med. Her er et billede af garnet og hvis det er svært at se farverne er det mørkeblå, turkis og mellemblå. Sig til hvis du har noget du vil af med. Jeg betaler både for garn og porto.

Næste projekt er Zig Zag som jeg strikker i noget lækkert bordeau silkegarn, købt på en gårdbutik i Føns til billige penge. Det er superlækkert at strikke med og jeg elsker farven. Men jeg er ikke nået så langt at jeg kan se om jeg kan passe den eller det er en ommer.

Sidste projekt jeg har billede af er Topstykket, også fra Bente Geil. Jeg er gået i stå, først og fremmest fordi jeg har lavet en fejl, antallet af masker passer ikke og det betyder jeg har lavet en fejl. Men jeg er nu også blevet i tvivl om et Topstykke i uld bliver for varmt til mig, som går med korte ærmer næsten hele året. Så den afventer nærmere. Farven er aubergine.

3 kommentarer:

Risengaard sagde ...

Dejligt igen at se dig her, og følge lidt med i hvad du laver, for du har da virkelig gang i noget.

KH Inger

Lavendel sagde ...

Hejsa Connie - en skam vi ikke mødtes i torsdags!
kh Lone

Liselotte sagde ...

Hi Connie
Der er en award til dig på min blog