De kalder mig Rok-Mama

Dagens butiks-strik-in hos Irene fra Uldgaarden var ikke kun en oplevelse garn-mæssigt, nej Irene havde rigtig disket op med diverse "uldne" retter. Der var lammekølle, lammefrikadeller og farsbrød, diverse salater og en tærte. Det var bare så lækkert alt sammen og TUSIND TAK for fin beværtning Irene. Fra venstre er det Sus og bag hende kan vi lige ane Inger, Nelly og Christa til sidst.

Annette, Irene og Sussi.

Her på billedet kan vi lige skimte Nelly bag stakken af garn og jeg siger ikke hvem den tilhører - det er ikke mig. Jeg skulle "bare" hente en rok og kom så lige til at købe lidt karteflor og 4 bundter garn til 2 tørklæder. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og da vi så skulle til og hjem, vidste jeg så ikke lige hvordan vi skulle være fire personer PLUS en Ashford-rok, der vel at mærke var samlet, i min lille Peugeot 306, men det lykkedes alligevel.

Her forneden kan min nyerhvervelse så beskues. Der skal lige skaffes en ny fjeder samt nogle andre dimser der var rustet op, men Irenes kære mand havde haft den skilt helt ad og shinet den rigtig op og jeg synes selv den er hammerlækker og kan næsten IKKE VENTE til jeg kan få de dimser, så jeg kan komme igang. Godt man er en tålmodig person.....

Flere sjalsmønstre til samlingen

En gang for måske et par uger siden, så jeg et smukt sjal på en udenlandsk blog. Det førte mig til et detektivarbejde, for at finde ud af hvor jeg kunne købe opskriften. Det lykkedes også men jeg fandt også lige disse julesokker, som kan bruges til at sætte for enden af strikkepinde. Dem kunne jeg ikke stå for.

Jeg fandt også lige dette sjal - det har fanget mit øje tit, men jeg har først bestilt det nu. Jeg har sjældent set noget så smukt og jeg tror jeg vil prøve at strikke det i Uruguay-garn.

Dette sjal røg lige med i samme køb. Jeg har tit set det rundt omkring på diverse blogge og nu er det også mit! Jeg har garn liggende i en farve som jeg tror bliver flot til netop dette sjal, så får vi se hvornår det lykkes at få det startet op.

Her er så det sjal, der startede hele denne indkøbsrus. Jeg faldt bare pladask for det. Det er faktisk kønnere på den blog, hvor jeg oprindelig så det.

Det sidste i pakken var denne opskrift på sokker med perler. Det glæder jeg mig til at prøve af på et tidspunkt. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvad der skal med i sommerhus i næste uge.... Puha - det bliver ikke nemt at begrænse sig.

Hvad jeg ikke kunne leve uden!!

På opfordring kan I her se billeder af hvad jeg absolut ikke kunne leve foruden.

Da vi var i Stokværket, faldt jeg for denne stola i Dominofirkanter af Karen Noe. Jeg købte lidt ekstra garn, med henblik på at lave to rækker dominofirkanter i stedet for kun een.Her kan man bedre se farven på garnet. Det er måske en anelse mørkere i virkligheden, men når billedet tages i stuen om aftenen, kan det altså ikke blive anderledes, med mit kamera i hvert fald.

I Stokværket faldt jeg også for denne skulderting af Karen Noe. Jeg beundrede sådan Marianne H's på strikkefestivalen, så nu har jeg materialerne til en. Jeg regner med at skulle i gang, når hele min familie skal i sommerhus i næste uge. Mor har lejet et sommerhus, så min mor, søster, svoger, nevø, bror, svigerinde, datter, svigersøn, søn, mand og så jeg selv skal råhygge en uge i Blåvand. Jeg har foreløbigt sat tirsdag af til besøg hos Dorthe. Vi skal lave maskemarkører og jeg glæder mig meget til at se hende igen.

Den sidste ting som Karen Noe solgte til mig, var dette bomuldsstrømpegarn. Hun havde nogle sokker liggende i denne farve, hvor der var lavet terner øverst i skaftet - men på skrå. De var smaddersøde og jeg fik også opskriften med, så det skal afprøves på et tidspunkt. Vi tyvstartede for øvrigt på hendes flytteudsalg og fik 10% på alt vi købte, så det var jo ikke så dårligt endda....Sidst men ikke mindst er her hvad Kirstens garnpusher havde med i posen. Det kunne jeg ikke leve uden. Som man nok tydeligt kan se, så er blå, grøn og bordaux mine absolut yndlingsfarver. Jeg regner med at dette skal blive til sjaler.

Gaven fra min hemmelige nordiske ven

Da jeg kom hjem fra strikkeweekend, lå der en pakke fra min hemmelige nordiske ven, denne gang fra Tiina Väätäinen i Finland. Der var denne flotte gave inden i og jeg kunne næsten ikke nænne at pakke ud. Men omvendt var jeg jo også lidt nysgerrig og da de jo var Valentins dag, så var en gave jo dejligt. Samme dag - altså i går - var det 25 år siden jeg lærte min mand at kende, men han overnattede i lastbilen et sted i Jylland, så der var ingen romantik i luften der. Det plejer vi nu heller ikke at gøre meget ud af, men 25 år er da trods alt en del år...

Inden i pakken lå der to nøgler á 150 gram vårgrønt garn samt en pose slik. Det er en rigtig flot farve og jeg tror det måske skal blive til et sjal. Dem kan man vel aldrig få for mange af.

Strikkeweekend i Pøt Strandby

Inger havde været så sød at invitere Jane, Kirsten og jeg på strikkeweekend i hendes sommerhus på Djursland. Der var ingen tøven da jeg sagde ja, det ville jeg MEGET gerne og vi havde en kanon tur. Lørdag formiddag var vi en tur i Horsens for at besøge Stokværket, hvor vi havde fornøjelsen af at møde Karen Noe og fik bl.a. at vide at det snart flytter ned i byen så det kommer til at ligge mere centralt.

Om Eftermiddagen gik vi en tur ned til stranden hvor vi havde denne flotte udsigt. Der var næsten gået forår i folk - vi mødte rigtig mange der også var ude at lufte sig lidt i det flotte solskinsvejr.

Der er altså noget fascinerende ved vand. På vej hjem krydsede vi en lille bæk og lyden af rislende vand bliver jeg bare aldrig træt af. Jeg ville elske at bo ved havet..... Men i stedet bor jeg på en bakketop på et lerbjerg, ja sådan er der jo så meget.

Efter gåturen skulle Kirsten i gang med at strikke en poncho som hun havde luret lidt på i Stokværket, og gudskelov havde jeg husket min garnvinde og krydsnøgleapperat, for hvem tager dog på strikkeweekend uden det??? Jeg gør i hvert fald ikke!!

Om aftenen var der selvfølgelig dømt strik og snak og der var rigeligt af begge dele. Det værste var lige at huske på at der jo også var en næste dag, så vi kom ikke helt tidligt i seng. Vi hyggede med te/kaffe/cola/rødvin/irish coffee og chokolade - så der manglede ikke noget.

Kirsten havde garn med fra sin lokale garnpusher, der var både Opal, Kauni og noget lækkert Mohair Bouclé garn. Det var alle de nye farver hun havde med og jeg kunne ikke stå for to af farvene i Mohairgarnet. Her er lidt af udvalget EFTER at jeg havde været der hihi...Det var en dejlig weekend, og jeg er klar når som helst nogen kalder - en skam jeg ikke selv har et sommerhus.

Jeg skulle skamme mig!!

Efter endnu en travl uge på kursus og med en dejlig strikkeweekend i sommerhus på Djursland i sigte, så har jeg gjort noget meget slemt - jeg kom lige til at bestille nogle sjalsmønstre i USA. Jeg havde set det lækreste sjal på denne blog og spurgte om hvor man kunne købe mønstret. Men hun har ikke gidet svare mig, og så må man jo starte detektivgenerne for stædig er man vel.....

Jeg fandt det til sidst og kom så lige til at bestille et par stykker mere - men selvom jeg næsten ikke har tid til at strikke for øjeblikket, så nyder jeg altså bare at eje mønstrene og blade mine mapper med sjalsmønstre igennem og drømme om at strikke dette og hint mønster. Det er måske dumt - men hvad - det gør ikke ondt at have det sådan - aller højst i pengepungen. Men jeg glæder mig i hvert fald til de kommer, men der kan godt gå nogle uger.


Ellers er jeg endnu en gang græsenke. Jørgen er endnu en gang i München efter et nyt træk. Sidste gang var det en Scania og denne gang en MAN. Sidst kørte han med en hele vejen derned, men denne gang er han fløjet derned. Det er første gang han prøver det, så jeg glæder mig til at høre om det når han kommer hjem.

Jeg savner min bærbare

Hejsa allesammen.I forgårs - kom jeg hjem fra første dag på et 16 ugers forløb med både kursus og praktik - skide træt og med abstinenser. Jeg mener - jeg har gået hjemme som henholdsvis sygemeldt og arbejdsløs i 14-15 måneder med masser af kontakt med min computer og webstrik. Jeg savner den nærhed som jeg følte ved at kunne se alle mails næsten med det samme og så.... anti-klimaks... mandag eftermiddag - jeg kunne ikke komme på nettet. Jeg havde for lang tid siden skiftet den stationære computer ud med min bærbare fordi den stationære døde pludseligt en dag hvor min gemal syntes det kunne være sjovt at "lege" med sin vinkelsliber ude bagved, med det resultat at relæet slog fra og min computer døde......

Gudskelov for Rune, Sus' søn - han satte en ny strømforsyning i - men jeg havde så i mellemtiden vænnet mig til den bærbare og gad egentlig ikke skifte om igen, fordi jeg havde installeret nye programmer osv. - så jeg ventede og ventede uden at gide skifte. Rune spurgte godt nok på et tidspunkt om det hele fungerede som det skulle - jeg sagde - vent - jeg skal nok få tid og lyst og lejlighed til at skifte om - men ikke lige nu.....

Så mandag eftermiddag blev beslutningen taget for mig. Jeg har enten fået en virus indenbords eller også er der noget i stykker i computeren - jeg aner det ikke, men jeg kom hjem efter en hel dags kursus og kunne ikke komme på nettet - kan I forestille jer det drama jeg gennemlevede!!!! Og jeg skulle i byen om aftenen.....

Men jeg tog konsekvensen og skiftede den bærbare ud med den stationære - dejligt at være on-line igen, men GUUUUUDDDDD hvor er den stationære langsom i forhold til den bærbare!!!

Nå, men i forhold til så meget andet er jo kun et lille problem, gudskelov har jeg da stadig forbindelse til nettet. Jeg har dog også strikkeabstinenser. Jeg benytter nu pausen i håndboldkampen mellem Norge og Danmark til lige at få luft - for jeg strikker på livet løs - jeg skal nemlig ikke andet i aften. Tirsdag og torsdag underviser jeg i knipling, så de aftener er besat, og de dage når jeg af naturlige årsager ikke andet end kursus, indkøb af diverse fornødenheder, madlavning og så lige undervisning.

Pga. min depression får jeg nogle piller som har gjort at jeg sover godt og længe om natten. Men det er godt nok svært at vågne om morgenen og især at holde ud til det er sengetid. Jeg er konstant søvning og fuld af abstinenser.... og som I kan høre har jeg lidt ondt af mig selv, men jeg må jo lige huske på at jeg selv meldte mig til det det kursus som giver mig titlen: Økonomiassist - har I nogen sinde hørt om en sådan??? Jeg havde ikke, men giver det smør på brødet, er det OK med mig.... En understøttelse er ikke noget at skrive store historier om, når man mangler mellem 6 og 8.000 kr. UDBETALT om måneden.

Nok for nu - nu må kampen da være igang igen.